ÆSKLINGER

Workshoppen Æsklinger er en sanselig, legende og fortællende rejse ind i små rum – hvor minder, stemninger og drømme får lys og liv i en æske.



FORTÆLLINGER I EN ÆSKE – EN WORKSHOP I SANSER, FANTASI OG FORBINDELSE

Forestil jer et rum fyldt med gamle skatte og små finurligheder, lim og æsker.

Snart bliver 'skrald' til skatte, hvor gamle dimser får nyt liv. Materialerne begynder at tale. Tingene fortæller. Deltagerne, børn såvel som voksne, skaber deres egen Æskling – en lille scene i en æske, hvor væsner bor, mødes og måske udfordrer vores almindelige måde at se verden på.


Her arbejdes der med stemninger, toner, lys og skygge, og der eksperimenteres med kompositioner, der vækker nysgerrighed og undren. Hvem bor her? Hvad sker der i æsken? Hvilke historier lurer bag scenetæppet, der måske er transparent?


Det er en rejse ind i det MÆRKværdige – og samtidig en bevægelse mod noget meget nært: det legende nærvær, forbindelsen mellem generationer og sansningen af materialer med historie og betydning.

Materialebuffet

med dyr fra hele verden

Æskekunst

bemaling og beklædning

Scenen er sat

og lyset er tændt

Hvad workshoppen giver deltagerne

Denne workshop er mere end en kreativ hyggestund.

Den giver også jeres deltagere adgang til en oplevelse, hvor;

  • relationer mellem generationer fordybes uden at presse nogen til at “følge med”
  • børn, forældre og bedsteforældre opdager nye sider af hinanden – uden de vante roller
  • samtalen ændrer karakter og bliver nysgerrig, undersøgende, levende
  • intuition styrkes, og modet til at udforske vækkes på ny
  • et lille væsen fødes ud af mørket gennem lys – en poetisk, sanselig aha-oplevelse, der bliver siddende længe efter workshoppen.


Der skabes et minde – en Æskling, der kan tages med hjem, stilles på hylden og tages frem igen, når livet bliver lidt for fyldt med voksenlogistik og indkøbslister


Workshoppen er et nærende og meningsfuldt alternativ til

  • flade familieaktiviteter, hvor ingen rigtigt er sammen
  • den klassiske shoppingtur, hvor stimulien er høj og forbindelsen lav
  • oplevelser, der forsvinder lige så hurtigt, som de købt

I stedet skaber workshoppen psykologisk bæredygtighed: En tid, hvor mennesker på tværs af generationer faktisk mærker, spejler og lærer hinanden bedre at kende.


Resultatet

En færdig Æskling – ja.
Men vigtigere: et fælles narrativ, en ny måde at mødes på, et lille åndehul i hverdagen, hvor undren, grin og eftertanke tager en svingom.


Det er kunst, relation, eksperiment – og forankring.



Max. antal deltagere: 20

Tidrum: 4 timer ekskl. pause.

FORMIDABEL FORMIDLER



…Sikke en dag med 'Æsklinger'.

Lisbet er så god til workshops. Hun formidler formidabelt for både børn og voksne.

- Respekt respekt!!"



Kirsten

- Kunst elsker Aabenraa

Privatlivspolitik

OK
unsplash