Alt du du behøver at vide og huske i forhold til:

Fund, Formgivning, Forvandling

ET KURSUS I SKULPTURCOLLAGE

Hvad er

skulpturcollage?



Skulpturcollagen er  sammensat af det du modellerer i plastisk ler og

fund - fra genbrugsbutikken, loppemarkedet eller skabet, hvor du gemmer dit hjertegods. 


Mærk kreativitetens kraft og materialernes magi!


LÆR AT MODELLERE 'ET VÆSEN' I PLASTISK LER - SculpeyClay.


På kurset FUND, FORMGIVNING, FORVANDLING integrerer vi fund - genstande med patina, brugsspor og historie - i den plastiske ler, hvilket giver dig mulighed for at udforske endnu en formgivningsmetode.

Dine fund kommer nemlig til at fungere som inspirationskilde og støtte i din kreative proces. Dine fund hjælper din fantasi med at definere former og giver dig retning frem mod din endelige skulptur.

 

At indarbejde genstande direkte i den plastiske ler giver dig mulighed for at arbejde med komplekse sammensætninger og mere skrøbelige strukturer.

 

Målet med kurset er at opleve transformationen fra fund til formgivning og endelig forvandling, hvor skulpturerne bliver til et levende udtryk for din kreative rejse.

 

En rejse du efter kurset kan fortsætte på egen hånd.

Deltagerne på FUND, FORMGIVNING, FORVANDLING siger:

ET FANTASTISK OG BEVIDSTHEDSUDVIDENDE KURSUS


''Det velgennemtænkte forløb og de mange sjove og interessante materialer gjorde det muligt for alle os deltagere, at nå virkelig langt med vores projekter.


Lisbets måde at inddrage kunstoplevelser og meditationsformer under kurset FUND, FORMGIVNING; FORVANDLING tilførte en ekstra dimension til læringen.


Jeg vil varmt anbefale kurset til alle, der ønsker at slippe fantasien løs og udforske deres kreative potentiale''



Bo

- Kursist på Skulpturcollage

Gram Højskole

ET BRUGBART MATERIALE OG KURSUS



"Materialet Sculpeyclay var fantastisk at arbejde med. At kunne ændre sit arbejde flere gange og stadig genbruge materialet var en stor fordel.


Det var meget lærerigt at lære, hvordan man skaber detaljer i ansigt, hænder og fødder, så de ser rigtige ud. Dette er helt klart en teknik og et materiale, jeg vil bruge i fremtidige skulpturer.


Super kursus – kan klart anbefales!




Karin

- Kursist på Skulpturcollage

Gram Højskole

EN LEGENDE OG FANTASIFULD REJSE


''Jeg nød virkelig Lisbets måde at være i lokalet på. Hendes omsorg for den enkeltes personlighed og proces, samt hendes opmærksomhed på at inkludere alle i fællesskabet, skabte en ganske særlig atmosfære. Det smittede og skabte et rum med rummelighed, tryghed og ideelle betingelser for læring.


Lisbets glæde, seriøsitet og humor, kombineret med grundig forberedelse, gjorde kurset FUND, FORMGIVNING, FORVANDLING til en legende og fantasifuld rejse, som jeg varmt kan anbefale."


Inge

- Kursist på Skulpturcollage

Gram Højskole


Materialeliste:

Tænk alternativt:


  • Find det du har i forvejen
  • Lån af andre
  • Køb brugt

Det du selv medbringer:

Måske et manicuresæt, strikkepinde med forskellige tykkelser, runde rør i metal, glas eller træ til at rulle med (diameter ca. 1,5 cm), tænger og/eller gummipensler.

Evt. Airbrush (hvis du selv kan bruge det)


Alskens materialer, tekstiler, metal, træ, papir/pap – alt andet en plastik.

Fund i form af hjertegods eller kulturkompost fra genbrugsbutikken eller hjemmets gemmer.


Tablet eller smartphone til Pinterest.


Papir, saks og blyanter.


Tynde pensler.


Beskyttelsesmaske.


Alt det Lisbet tager med:

Materialebuffet med kulturkompost fra eget værksted og ting og sager fra Skatkammeret i Kolding.


Modelmaling i hud- og primærfarver + sort og hvid (Vallejo - hudfarver og PLUS color primærfarverne, sort og hvid) – demineraliseret vand (fra Borup). – Lisbet bruger mest: light flesh, basic skin tone og brown rose.

Hvid emaljemaling fra Bilka – Plastikote – fast dry.


En pakke hudfarvet super sculpeyclay 454 gram.


Modelleringsværktøj.

Runde rør med en diameter på ca. 1,5 cm. 

Rezin (Art resin), elefantsnot og lugtsvag terpentin (White Spirit – fra Flügger).

Små sprøjter til Resin fra Apoteket eller Matas


Plastiklåg fra dåser.


Svampe af skumgummi og vatpinde


Tokomponentlim (Strong Epoxy Rapid), sekundlim(Locktite) , andre limtyper (bl.a. Art medium fra Schjerning) og spraylak (ex. Montana Varnish mat).


Kraftig ståltråd, ståltråd, malertape og stanniol.


Synåle og sytråd, vævede og stikkede tekstiler.


Sandpapir korn 240/280/320 fra Fimo - sandpapiret er monteret på skumgummi.


Værktøj: Tænger og metalsaks. Hammer, Dremel og boremaskine.

  ovn.

Gode råd til din Sculpeyclay


Hvis din Sculpey-ler er blevet hård og svær at arbejde med, er der flere metoder, du kan prøve for at gøre den mere fleksibel og let at forme igen:


  1. Æltning: Brug dine hænder til at ælte leret. Varmen fra dine hænder kan hjælpe med at blødgøre leret. Dette kan tage tid, men kan være effektivt for lettere hårdt ler.

  2. Brug af lerblødgører: Der findes specielle blødgørere, som kan købes i hobbybutikker, designet specifikt til polymerler som Sculpey. Tilføj et par dråber af blødgøreren til leret og ælt det godt ind.

  3. Vaseline eller babyolie: Hvis du ikke har en speciel lerblødgører, kan du bruge en lille smule vaseline eller babyolie. Tilsæt en meget lille mængde ad gangen og arbejd det ind i leret. Vær forsigtig, så du ikke tilsætter for meget, da det kan gøre leret for blødt.

  4. Opvarmning: Placer leret i en plastikpose og læg det i varmt vand i nogle minutter. Dette vil hjælpe med at blødgøre leret. Alternativt kan du bruge en hårtørrer til forsigtigt at varme leret op, mens du ælter det.

  5. Mix med frisk ler: Hvis du har noget frisk Sculpey-ler, kan du blande det med det hårde ler. Den friske ler vil hjælpe med at blødgøre den hårde ler, når de blandes sammen.


Husk altid at teste en lille mængde først, især når du bruger olier eller blødgørere, for at sikre at resultatet bliver som ønsket.

KURSISTERNES

Skulpturcollager

Kreativ Idégenerering med Fund

Et fund kan sætte gang i din kunstnerisk kreative proces på rigtig mange forskellige måder. 

Er du helt tom for idéer kan de spørgsmålene herunder generere blive til de impulser, der sætter gang i dine skitser, ord, tanker, følelser eller budskaber.

Gennem de små steps finder du frem til hvad du vil modellere enten indeni eller udenpå dit fund.

Det du modellerer kan også forbinde fund!

Meget kan lade sig gøre, der er 1000 muligheder og den første du finder, er ikke altid den bedste!


At finde idéen, budskabet eller udgangspunktet.


  1. Find dit Sted:
    • "Tag dine fund og find et sted, hvor du føler dig rolig og inspireret. Det kan være ude i naturen, på en bænk, eller et stille hjørne i lokalet."
  2. Observer, Mærk og Reflekter:
    • "Brug de første par minutter på bare at observere dine fund. Se på dem fra forskellige vinkler. Hold dem op mod lyset, rør ved dem, og tænk over, hvad de minder dig om."
  3. Noter Tanker og Idéer:
    • "Lad dine tanker flyde frit. Hvad minder disse fund dig om? Hvilke følelser vækker de? Hvilke historier fortæller de? Skriv eller tegn alt, der kommer til dig, uanset hvor små eller store idéerne virker."
    • Historier: Forestil dig, hvor dine fund kommer fra. Hvilke historier kunne de fortælle?
  4. Associering:
    • "Tænk på ord eller billeder, der popper op i hovedet, når du ser på dine fund. Skriv dem ned. Hvordan kan disse elementer forbinde sig med noget større?"
    • Kombinationer: Hvordan kan dine fund kombineres med hinanden eller med andre materialer?
    • Transformationer: Tænk på, hvordan dine fund kan ændres. Kan de males, skæres, foldes eller samles på nye måder?
  5. Spørgsmål til Refleksion:
    • "Stil dig selv spørgsmål som: Hvordan kan jeg bruge dette fund i mit arbejde? Hvilke funktioner kan det have? Hvordan kan det forvandles eller kombineres med noget andet?"
    • "Hvad kan dette fund repræsentere? Hvordan kan det fortælle en historie eller udtrykke en følelse?"


UGEPLAN:


Ugeplanen her er fra uge 29, hvor 11 kvinder og en mand arbejdede med skulpturcollager gennem en indholdsrig og intens højskoleuge.


Evaluering af

FUND, FORMGIVNING, FORVANDLING

Når du har gennemført kurset kan du sende din feedback tilbage til Lisbet.


 
 
 
 
 
 
 
Ja, selvfølgelig må du det.
Nej tak til det.
 
 
 
unsplash